Så kom regnen til Linköping.. De første 6 dage heroppe har været solrige og varme. Det har været en perfekt start. I dag er der så basis for O´boy, myntete og lidt arbejde på kandidatopgaven, så den snart kan blive færdig. Men det føles som om, den mac er ved at koge over, så ved ikke hvor længe jeg kan blive ved.
Det gode ved regn er, at det minder mig om regnvejret under mit marathon.
Jeg var godt på vej mod 21 km skiltet og løb over Dybbølsbro mod Vesterbro da det begyndte at stå ned. I samme øjeblik shufflede min ipod tilfældig videre til Adeles sang 'Set fire to the rain'... http://www.youtube.com/watch?v=eVLJ4HOzi1c&feature=related og der løb jeg og synes det hele var superfedt... 'high-fivede' de hurtigere modløbere, som var på vej mod kbhs kanal... Jeg var glad (og helt udvidende om, hvilket smertehelvede der ventede forude). Det var et af løbets største højdepunkter! Men gud ske lov, at der er en fighter gemt i mig. Lidt minder fra marathonet:
Først går alt godt.... og så bliver det ekstremt hårdt...
Det var lettelsens øjeblik over at have klaret sig igennem det. Her med medalje. Med den forkerte dato på. Haha... what the....?! Til sidst var der genforening med min løbemakker Trine som jeg løb det meste af marathonet med... og som havde trænet dobbelt så længe som jeg. Vi fandt allerede hinanden på Langebro, og tog den så derfra. Tilbagelagde 42 km sammen, og her tilbage på islands brygge, hvor vi begge liiiige kan stå på benene.
Uhh, husker den fede følelse det var! En dejlig rus af glæde og lykkefølelse. Uforståeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar